Virksomheder:

Virksomheden har flere korte finansieringskilder, som der kan trækkes på. Den vigtigste er varekreditorerne. Varekreditorerne skal dække finansiering af varelageret. Varelageret skulle gerne være solgt, inden at kreditorerne skal have deres penge. Det er en god måde, at være likvid på. Veldrevne virksomheder evner at lade varekreditorerne klare finansieringen af både varelager og varedebitorer. Det kaldes leverandørkredit.

Kreditomkostningerne beregnes ved at tage renten af kredittens beløb og sætte det i forhold til en kontantrabat. Der efter findes den effektive rente ved at sætte renten om i antal lånte dage pr. år. Her kommer et lille regneeksempel:

Virksomheden har følgende valgmulighed: Den kan enten betale kontant og opnå en kredit på 2 % eller betale efter 1 måned. Det er lettest altid at tage udgangspunkt i 100,- kr.

Kontantrabat 2 %  og kontantbeløb kr. 100,- og beløb efter rabat kr. 98,-

effektiv rente pr.betaling  =  (2 × 100)/98=2,0408 %

Så skal det regnes om til en effektiv rente. Da der er 12 måneder på et år, bliver renten

effektiv rente p.a.=  (1,020408)¹²-1)  × 100=27,4343 %

Denne rente skal sammenlignes med kassekreditten. Kassekreditten kan godt være svær at regne ud. Der betales jo renter pr. dag, at der er trukket et beløb på kreditten. Denne beregnes løbende, men lægges først til kontoen hvert kvartal. Der efter beregnes der også renter af det trukne beløb. Ud fra det kan man beregne den effektive rente. Hvis den årlige kassekreditrente er 10 %, betales der ”i regne stykket” 2½ % pr. kvartal. Det giver så en rente på

(1,025⁴ -1) × 100 = 10,3813 %

I dette tilfælde ville den erhvervsdrivende vælge at udnytte sin kontantrabat og få 27,4 % i rente, da det kun koster 10,3 % at låne pengene på kassekreditten. Derfor skal der tilknyttes en kassekredit til virksomheden, for at den blandt andet kan udnytte sine rabatordninger.

Der kan være provisioner/gebyrer på kassekreditter. Konkurrencen bankerne imellem og skattereglerne har næsten fjernet disse. Men skulle disse indgå, skal de lægges til renteomkostningerne, og sættes i forhold til det trukne beløb.

Factoring er en mulighed for en virksomhed til at sælge sine kundetilgodehavender/debitorer til et factoringsselskab. Dette selskab overtager så virksomhedens kunder og administrer selv beløbet hos kunden. Kunden får besked af factoringsselskabet. Virksomheden får ikke hele sin debitormasse udbetalt med må nøjes med en procentdel - f. eks. 95 %. I princippet svarer det til et kontantsalg med en rabat på 5 % i dette tilfælde. Det er ofte virksomheder med lange kreditter til kunderne, som løber over flere år. Det kunne være møbler og hårde hvidevarer. Denne form er ikke længere så udbredt, da mange virksomheder hellere vil tilbyde et kviklån fra et finansieringsinstitut. Så er virksomhedens kreditrisiko væk. Men hvis virksomheden er på B2B kan der stadigvæk være en mulighed for et salg her p. gr. a. kreditklemmen efter finanskrisen.

Hvis der er tale om en eksportvirksomhed, er Eksport Kredit Rådet (EKF) en mulighed. EKF går ind og stiller garanti for at virksomheden får sine penge, selv om handelspartneren ikke betaler. Denne garanti gør, at finansiereingen fra banken skal blive billigere, da banken ikke længere har nogen risiko. Der skal betales en præmie for denne garanti, men virksomheden kan få sin betaling før tid. Derfor omtales den som en kort finansieringskilde her.

Andre korte finansieringskilder er kredittiden fra det offentlige på moms og afgifter, skatter mv.

Private:

Private har knap så mange muligheder, som virksomhederne. Mange kan få tilknyttet en kassekredit til deres lønkonto i deres pengeinstitut. Der er de uforskammede dyre kviklån, som til en hver tid skal undgås. Flere forretningsdrivende butikskæder er begyndt på at give gratis kredit via MasterCard, for at knytte kunderne tættere til virksomheden. Indkøbsforeninger, kontokort kan også være gratis, men ofte er der gebyrer på handel eller opkrævningen.

13/3 - 2014